At arbejde hos os

Administrations- og Servicestyrelsen har siden juli 2018 været en af Skatteforvaltningens syv specialiserede styrelser.

Vores vigtigste opgave er at servicere Skatteministeriets departement og styrelser så effektivt, at de kan koncentrere kræfterne om deres kerneopgaver.

Det gør vi blandt andet ved at levere shared service af høj kvalitet og effektiv administration.

Vi har en vigtig opgave i at understøtte transformationen af Skatteforvaltningen frem mod 2021. Ikke mindst i forhold til at sikre de nødvendige fysiske rammer og ved at løfte rekrutteringsindsatsen over hele landet.

Administrations- og Servicestyrelsen bygger på en kultur præget af faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn. Vi arbejder hver dag på at sikre et godt samarbejde og gode relationer til de øvrige styrelser.

Bliver du én af vores kommende kolleger, vil du opleve, at:

  • du får kolleger med høj faglighed
  • vi forholder os åbent og nysgerrigt til opgaverne
  • vi tager ansvar for at levere ydelser af høj kvalitet
  • vi er opsøgende og går i dialog for at finde den bedste løsning
  • vi opbygger stærke samarbejder på tværs af koncernen
  • vi kommunikerer klart, præcist og til rette tid


Vi forventer, at du som medarbejder i Administrations- og Servicestyrelsen:

  • går åbent og nysgerrigt til opgaverne
  • sørger for at forstå kundens behov
  • lytter og bringer din faglighed i spil for at finde den bedste løsning
  • ubesværet forklarer løsningen for andre
  • drives af ønsket om at få andre til at lykkes

Organisationen - få mere at vide

Administrations- og Servicestyrelsen har ligesom de øvrige styrelser i den nye skatteforvaltning ansvar for sin egen kerneopgave. Den nye organisering er en del af regeringens planer for en ny og stærkere skatteforvaltning. Læs mere her.

Læs mere om den nye skatteforvaltning på Skatteministeriets hjemmeside.